En ny rapport fra Indenrigs- og Sundhedsministeriets Benchmarkingenhed sætter fokus på kommunerens indretning af pædagogisk psykologisk rådgivning (PPR). PPR spiller blandt andet en central rolle i arbejdet med børn og unge med særlige behov samt børn og unge i mistrivsel. Mange kommuner står aktuelt i en situation, hvor de skal forholde sig til PPR’s fremtidige rolle i den kommunale opgaveløsning. Rapporten giver kommuner og andre aktører på PPR-området dokumenteret viden om, hvordan andre kommuner har organiseret og arbejder med styring af PPR. Det er ambitionen, at rapporten kan give inspiration til kommunernes lokale dialog om, hvordan PPR er indrettet i dag, samt hvordan PPR skal udvikles i fremtiden.
I rapporten belyses følgende temaer: Hvordan er PPR organiseret, hvilke medarbejdergrupper arbejder i PPR, hvilke opgaver varetager PPR, hvilke styrringsvalg har kommunerne taget i forhold til PPR, hvordan anvender PPR ledelsesinformation, og hvordan samarbejder PPR med børne- og ungedomspsykiatrien. Gennem hele rapporten er fokus på, hvilke forskelle og ligheder der er mellem kommunernes PPR-funktioner.
Hovedresultater
- På landsplan skønner PPR-lederne, at PPR-medarbejderne bruger 68 pct. af deres arbejdstid på individorienterede opgaver og 22 pct. på fællesskabsorienterede opgaver. Tallene dækker over en vis kommunal variation, idet de individorienterede opgaver i nogle kommuner fylder under 60 pct. af arbejdstiden, mens de i andre kommuner fylder over 80 pct. af arbejdstiden.
- En af de fællesskabsorienterede opgaver, som PPR kan varetage, er rådgivning og sparring til personale i dagtilbud og skoler om læringsmiljøer og fællesskaber. I en tredjedel af kommunerne bruger PPR-medarbejderne i høj eller meget høj grad deres arbejdstid på denne opgave, mens PPR i andre kommuner bruger væsentligt mindre tid på dette.
- I en tredjedel af kommunerne arbejder PPR-psykologerne slet ikke eller i mindre grad med lettere behandling, i en tredjedel af kommunerne arbejder de i nogen grad med lettere behandling og i den sidste tredjedel af kommunerne arbejder de i høj eller meget høj grad med lettere behandling. Vi finder også kommunale forskelle i forhold til, i hvor høj grad udvalgte målgrupper kan modtage lettere behandling i PPR.
- De fleste kommuner indsamler i høj eller meget høj grad ledelsesinformation om PPR fra kvalitative datakilder (fx møder og dialoger). Til gengæld er det kun i en tredjedel af kommunerne, at man også i høj eller meget høj grad indsamler ledelsesinformation om PPR fra kvantitative datakilder.
- Analysen viser, at der også er kommunale forskelle på, i hvor høj grad PPR samarbejder med den regionale børne- og ungdomspsykiatri. For eksempel har PPR i kommunerne i Region Nordjylland gennemsnitligt i højere grad direkte adgang til sparring med psykiatrien, og PPR i kommunerne i Region Midtjylland samarbejder gennemsnitligt i mindre grad med psykiatrien sammenlignet med kommunerne i de øvrige regioner på flere af de undersøgte samarbejdsmetoder.
Se alle resultaterne fra rapporten i boksen til højre. Her finder du også bilag 1 ”Metode”, hvor du kan læse de metodiske valg for analysen, og bilag 2 ”Svarfordeling på spørgeskemaet”, hvor du kan se svarfordelingen fra det spørgeskema, der er analysens datagrundlag.
Yderligere analyser om PPR
Analysen er den første af to rapporter, som Indenrigs- og Sundhedsministeriets Benchmarkingenhed er i gang med om PPR. Mens indeværende analyse undersøger kommunernes organisering- og styringsvalg, så ser vi i den næste analyse på, hvilke børn og unge, der har en sag ved PPR. Vi vil blandt andet undersøge, hvad der kendetegner børnene og deres forældre, samt om børnene også modtager andre indsatser (for eksempel i psykiatrien eller i familieafdelingen). Ligesom i indeværende analyse vil den kommende analyse også have et fokus på, om der er forskelle mellem kommunerne. Analysen bygger på data, som vi har indsamlet fra cirka 20 kommuner og forventes at blive offentliggjort i starten af 2025.
Offentliggjort 23-10-2024