Karakterkravet til erhvervsuddannelserne blev indført med den politiske aftale om ”Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser”, har været gældende siden skoleåret 2014/2015 og blev udvidet fra skoleåret 2017/2018. Karakterkravet skal ifølge aftalen være med til at flere fuldfører en erhvervsuddannelse, og sikre at elevernes faglige niveau styrkes, så eleverne bliver mere attraktive for erhvervslivet. Herudover er der i aftalen også fokus på, at flere elever skal vælge en erhvervsuddannelserne, og at erhvervsuddannelserne generelt skal være mere attraktive for de unge.
Det er interessant at sætte fokus på, hvor stor en andel af eleverne i 9. klasse der opfylder karakterkravet til erhvervsuddannelserne, fordi andelen siger noget om, i hvor høj grad kommunerne formår at løfte elevernes faglige niveau, så de på det parameter er parate til en ungdomsuddannelse. Det må betragtes som en af folkeskolens vigtigste opgaver. Det er også interessant, fordi der er et generelt politisk fokus på, at flere unge skal gennemføre en erhvervsuddannelse.
Hovedresultater
- I skoleåret 2018/2019 opfyldte 85 pct. af eleverne i 9. klasse karakterkravet til erhvervsuddannelserne i forbindelse med folkeskolens afgangseksamen. Dermed var der også 15 pct. af eleverne, der ikke opfyldte karakterkravet til erhvervsuddannelserne.
- Den primære årsag til at eleverne ikke opfylder karakterkravet til erhvervsuddannelserne er, at eleverne ikke har taget alle de obligatoriske prøver ved folkeskolens afgangseksamen. Det gør sig i 2018/2019 gældende for 12 ud af de 15 pct., der ikke opfylder karakterkravet til erhvervsuddannelserne. De resterende 3 pct. har taget alle de obligatoriske prøver, men har ikke opnået tilstrækkeligt høje karakterer.
- Der er stor forskel på andelen af elever, der opfylder karakterkravet til erhvervsuddannelserne på tværs af kommuner. Andelen varierede fra 68 pct. til 95 pct. i 2018/2019. Det er en markant forskel, og karakterkravet til erhvervsuddannelserne er endda det laveste blandt kravene til ungdomsuddannelserne.
- I analysen har vi lavet en benchmarkingindikator, der viser forskellen mellem den enkelte kommunes faktiske andel elever der opfylder karakterkravet til erhvervsuddannelserne, og den andel man kunne forvente på baggrund af kommunens elevgrundlag. Benchmarkingindikatoren for 2018/2019 viser, at der også er markante forskelle mellem kommunernes andel af elever der opfylder karakterkravet til erhvervsuddannelserne, når der tages højde for forskelle i kommunernes elevgrundlag.
- De 10 kommuner, der har de laveste benchmarkingindikatorer, har gennemsnitligt 5,1 procentpoint færre elever, der opfylder karakterkravet til erhvervsuddannelserne, end hvad man kunne forvente ud fra elevgrundlaget. De 10 kommuner, der har de højeste benchmarkingindikatorer, har gennemsnitligt 4,5 procentpoint flere elever, end hvad man kunne forvente.
Se alle resultaterne ved at hente analysen og bilag i boksen til højre.
Se hvordan din kommune placerer sig
- I bilag 1: ”Sådan placerer din kommune sig” kan du finde de væsentligste resultater illustreret i fire figurer for hver enkelt kommune.
- I bilag 2: ”Kommunespecifikke nøgletal” kan du finde en række kommunefordelte tabeller med de væsentligste nøgletal fra analysen.
Revideret 31-03-2023