Til højre kan du finde selve analysen og herunder de kommunefordelte tal. Nedenfor præsenteres de væsentligste resultater.
Hovedresultater
- Andelen af elever, der er inkluderet i den almene undervisning på offentlige grundskoler, er faldet ca. 0,6 procentpoint fra godt 95,2 pct. i skoleåret 2015/2016 til knap 94,7 pct. i 2018/2019. I 2011/2012 var andelen af inkluderede elever 94,6 pct., hvilket betyder, at inklusionsandelen stort set er tilbage på samme niveau som før indførelsen af 96-procentsmålsætningen.
- Faldet i inklusion er både drevet af, at flere elever segregeres i specialklasser på almene skoler, og at flere elever end tidligere segregeres til specialskoler og dagbehandlingshjem. Samlet set er antallet af segregerede elever steget fra 26.994 elever i 2015/2016 til 29.440 elever i 2018/2019. Det svarer til en stigning på 2.446 elever. I samme periode er det samlede elevtal endda faldet, og tager man højde for det ved at se på segregeringsprocenten, kan det konstateres, at segregeringsprocenten er steget fra knap 4,8 pct. til godt 5,3 pct., hvilket svarer til en stigning på 11,7 pct.
- Stigningen i andelen af segregerede elever er størst i indskolingen, hvor andelen er steget med 0,7 procentpoint fra 3,0 pct. til 3,7 pct. siden 2015/2016. På mellemtrinet og i udskolingen har stigningstakten været noget mindre på hhv. 0,4 og 0,2 procentpoint. Såfremt den øgede segregering i indskolingen er af mere permanent art, kan det vise sig i øget segregering på de senere klassetrin fremadrettet.
- I 77 kommuner har andelen af elever, der er segregeret, været stigende siden 2015/2016. Der er stor spredning i forhold til hvor kraftigt landstendensen til at faldende inklusion og stigende segregering er slået igennem på tværs af kommunerne. I 22 kommuner er segregeringsprocenten steget markant med over 1 procentpoint.
På bagrund af udviklingen vil Social- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed igangsætte en mere dybdegående analyse af inklusionstemaet.
Offentliggjort 19-09-2019