Indenrigs- og Sundhedsministeriets Benchmarkingenhed har i en ny analyse sammenlignet andel indvandrere og efterkommere i kommunerne, der har svage dansksproglige kompetencer ved skolestart. I sammenligningen tager vi højde for kommunernes børnesammensætning for indvandrere og efterkommere, fx børnenes oprindelsesland og forældrenes uddannelsesniveau.
Analysen er en tillægsanalyse til vores tidligere analyse om alle børns sprog ved skolestart. Den tidligere analyse viste blandt andet, at flere indvandrere og efterkommere har svage dansksproglige kompetencer, når de starter i skole, sammenlignet med børn med dansk oprindelse. Dette resultat var ikke i sig selv overraskende, da det generelt er velkendt i forskningen, at tosprogede børn er forsinkede i deres dansksproglige udvikling sammenlignet med andre børn. I denne analyse undersøger vi, om der alligevel er nogle kommuner, som er bedre end andre til at løfte indvandrere og efterkommeres dansksproglige kompetencer i dagtilbuddene frem mod skolestart.
I analysen anvender vi sprogvurderingsresultater fra starten af børnehaveklassen som en resultatindikator for indsatsen på dagtilbudsområdet. Vi anvender konkret resultater fra sprogvurderingsredskabet ”Sprogvurdering 3-6”, som stilles til rådighed af Børne- og Undervisningsministeriet, og som bruges af mange kommuner til at vurdere børnenes sprogfærdigheder – også for indvandrere og efterkommere. Analysen omhandler resultater for børn, der er startet i skole i perioden 2019 til 2021, og den er lavet på baggrund af resultater fra 52 kommuner.
Hovedresultater
- Næsten hver anden indvandrer og efterkommer (47 pct.) har svage dansksproglige kompetencer ift. deres talesprog, når de starter i skole, og hver tredje (34 pct.) har svage dansksproglige kompetencer på før-skrift.
- Det er ikke altid de samme børn, der har svage dansksproglige kompetencer på begge resultatindikatorer. Cirka hver fjerde har svage dansksproglige kompetencer både på talesprog og før-skrift ved skolestart.
- Der er store forskelle mellem kommunerne med hensyn til andel indvandrere og efterkommere med svage dansksproglige kompetencer ved skolestart. For talesprog varierer andelen mellem kommunerne fra ca. 30 pct. til over 60 pct., og for før-skrift går variationen fra ca. 20 pct. til næsten 60 pct.
- Der er stadig forskelle mellem kommunerne, selvom vi tager højde for kommunernes børnesammensætningen for indvandrere og efterkommere. For eksempel viser analysen, at de 10 kommuner, der klarer sig dårligst på talesprog, gennemsnitligt har 9,1 procentpoint flere indvandrere og efterkommere med svage dansksproglige kompetencer på talesprog end man kan forvente ud fra kommunernes børnesammensætning. Samtidig har de 10 kommuner, der klarer sig bedst på talesprog, gennemsnitligt 9,1 procentpoint færre indvandrere og efterkommere med svage dansksproglige kompetencer på talesprog end forventet.
- Der er en tendens til, at de kommuner, der klarede sig godt i vores tidligere analyse om alle børns sprog, også klarer sig godt, når vi specifikt ser på den sproglige udvikling blandt indvandrere og efterkommere. Der er dog også nogle kommuner, der ikke følger den tendens, og i stedet klarer sig godt i den tidligere analyse og mindre godt i denne (eller omvendt).
Se alle resultaterne ved at hente analysen og bilag i boksen til højre.
Se hvordan din kommune placerer sig
- I bilag 1: ”Sådan placerer din kommune sig” kan du finde de vigtigste resultater fra analysen for hver enkelt kommune.
- I bilag 2: ”Kommunespecifikke nøgletal” findes en række kommunefordelte tabeller med de væsentligste nøgletal i analysen. Bilag 2 findes både i pdf-format og i Excel-format.
Offentliggjort 02-05-2023.