Indenrigs- og Boligministeriets Benchmarkingenhed har i en ny analyse sammenlignet hvor mange børn i kommunerne, der er sprogligt udfordret efter endt dagtilbud. I sammenligningen tager vi højde for forskelle i kommunernes børnesammensætning, fx børnenes herkomst og forældrenes uddannelsesniveau.
I analysen anvender vi sprogvurderingsresultater fra starten af børnehaveklassen som en resultatindikator for indsatsen på dagtilbudsområdet. Analysen omhandler 61 kommuner. Det er så vidt vides første gang, at der er indsamlet resultater fra sprogvurderingen ved skolestart for så stort et antal kommuner. Analysen giver således kommunerne ny viden om, hvor godt de lykkes i arbejdet med børns sprogudvikling i førskolealderen.
I analysen undersøger vi blandt andet også, om der er sammenhæng mellem kommunernes valg og prioriteringer på dagtilbudsområdet og andel børn med sproglige udfordringer.
Hovedresultater
- I 2019 var 19 pct. af børnene sprogligt udfordret på talesprog efter endt dagtilbud og 17,6 pct. var sprogligt udfordret på før-skrift. Det er ikke altid de samme børn, der er udfordret på begge resultatindikatorer.
- Der er væsentlige forskelle mellem kommunerne mht. andel børn, der er sprogligt udfordret efter endt dagtilbud. I nogle kommuner er kun cirka 10 pct. af børnene sprogligt udfordret, mens det i andre kommuner er omkring 30 pct. af børnene. Det ser vi både for talesprog og for før-skrift.
- Der er stadig forskelle mellem kommunerne, selvom vi tager højde for forskelle i kommunernes børnesammensætning. Fx viser analysen, at de 10 kommuner, der klarer sig dårligst på talesprog, gennemsnitligt har 6,5 procentpoint flere udfordrede børn end man kan forvente ud fra kommunernes børnesammensætning. Samtidig har de 10 kommuner, der klarer sig bedst på talesprog, gennemsnitligt 4,3 procentpoint færre udfordrede børn end forventet.
- Kommuner, der sprogvurderede størstedelen af børnene i 3-årsalderen, har en lavere andel børn med sproglige udfordringer ved skolestart, sammenlignet med kommuner, der ser ud til kun at have sprogvurderet nogle af børnene i 3-årsalderen. Resultatet ses både for talesprog og for før-skrift, og er desuden når der er taget højde for kommunernes rammevilkår.
- Jo mere den kommunale forvaltning understøtter dagtilbuddenes arbejde med børns sprogudvikling, jo lavere en andel børn er sprogligt udfordret på talesprog efter endt dagtilbud.
Se alle resultaterne ved at hente analysen og bilag i boksen til højre.
Se hvordan din kommune placerer sig
- I bilag 1: ”Sådan placerer din kommune sig” kan du finde de vigtigste resultater fra analysen for hver enkelt kommune.
- I bilag 2: ”Kommunespecifikke nøgletal” findes en række kommunefordelte tabeller med de væsentligste nøgletal i analysen.
Kommende analyse om andel indvandrere og efterkommere med sproglige udfordringer efter endt dagtilbud
Når det kommer til børns sprog, er indvandrere og efterkommere en særlig interessant gruppe. Vi ved fra forskning, at tosprogede børn som gruppe må forventes at være mere sprogligt udfordret end deres danske klassekammerater. Inden sommerferien vil vi derfor offentliggøre en særskilt analyse med fokus på indvandrere og efterkommeres sprogvurderingsresultater. I den analyse ser vi både på landsplansresultater og sammenligner kommunerne. Analysen vil blive offentliggjort på vores hjemmeside (www.benchmark.dk).
Offentliggjort 17-03-2022