Siden 2017 er almen praksis’ rolle som tovholder for borgerne med kroniske sygdomme blevet styrket igennem politiske aftaler som overenskomstaftaler og aftaler om regionernes økonomi. Det er blandt andet aftalt, at ansvaret for behandling og opfølgning vedrørende den kroniske sygdom skal, så vidt muligt, placeres i almen praksis.
I denne analyse undersøger vi sygehusaktivitet pr. borger med henholdsvis KOL og type 2-diabetes på tværs af almen praksis, hvor vi også tager højde for forskelle i patientsammensætning og øvrige rammevilkår i de enkelte almen praksis. Da mange borgere med kroniske sygdomme både får behandling på sygehuse og almen praksis samt forebyggende og rehabiliterende indsatser i kommuner, er der behov for et velfungerende samarbejde på tværs af sektorer. Derfor opgør vi også tallene på kommuner og de nyoprettede sundhedsklynger.
Formål
Formålet med analysen er at give de relevante aktører viden om, hvorvidt sygehusaktiviteten blandt borgere med henholdsvis KOL og type 2-diabetes er højere eller lavere end man kan forvente ud fra patientsammensætningen. Den viden kan være gavnlig både for de enkelte praksis samt for dialogen i henholdsvis kvalitetsklyngerne og sundhedsklyngerne i forhold til eventuelle overvejelser, hvorvidt man kan sikre en endnu bedre behandling, samarbejde og forebyggelse af sygehuskontakter blandt borgere med KOL og type 2-diabetes.
Metode
Analysen er kvantitativ og tager udgangspunkt i relevant registerdata fra Danmarks Statistik og Sundhedsdatastyrelsen. Analysen vil indeholde en regressionsanalyse til at tage højde for de enkelte almen praksis' rammevilkår, herunder særligt forskelle i patientsammensætningen.
Analysen forventes offentliggjort i 1. halvår af 2024.