Benchmarking af andel elever i segregeret specialundervisning i kommunerne

Der er forskel på, hvor mange af kommunernes elever, der modtager segregeret specialundervisning – også når der er taget højde for forskelle i kommunernes elevgrundlag.

Social- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed har i en ny benchmarkinganalyse sammenlignet, hvor stor en andel af kommunernes grundskoleelever, der modtager segregeret specialundervisning. I sammenligningen tager vi højde for forskelle i kommunernes elevgrundlag.

Formålet med analysen er at give kommunerne viden om, hvorvidt de har flere eller færre elever i segregeret specialundervisning i forhold til, hvad man kan forvente ud fra kommunernes elevgrundlag. Den viden kan den enkelte kommune blandt andet bruge til at evaluere sine kriterier for, hvornår en elev henvises til segregeret specialundervisning.

I analysen undersøger vi også, om der er sammenhæng mellem kommunernes styringsvalg og segregeringsprocenten. Vi har særligt fokus på, hvor kommunerne har valgt at placere betalingsansvaret for segregerede specialundervisningselever.

Hovedresultater

  • På landsplan modtog 4,5 pct. af alle grundskoleelever segregeret specialundervisning i skoleåret 2019/2020. Det er den højeste segregeringsprocent de seneste ni skoleår.
  • Der er væsentlige forskelle mellem kommunernes segregeringsprocenter. Nogle af forskellene skyldes, at skolerne har forskellige elevgrundlag, men der er stadig forskelle i kommunernes segregeringsprocenter, når der er taget højde for disse forskelle i elevgrundlaget.
  • Kommuner hvor det er forvaltningen, der betaler for segregerede specialundervisningselever (centralt betalingsansvar), har alt andet lige en højere segregeringsprocent end kommuner hvor det er den enkelte skole, der fuldt ud betaler for segregerede specialundervisningselever (fuldt decentralt betalingsansvar). Vel at mærke, når der er taget højde for forskelle i kommunernes elevgrundlag.
  • Det ser ikke ud til, at segregeringsprocenten i kommuner med et delvist decentralt betalingsansvar er anderledes end i kommuner med centralt betalingsansvar, når der er taget højde for forskelle i kommunernes elevgrundlag. Det kan muligvis skyldes, at kommunerne med et delvist decentralt betalingsansvar har indrettet sine konkrete betalingsmodeller så forskelligt, at omfanget af det delvise decentrale betalingsansvar faktisk varierer forholdsvist meget på tværs af disse kommuner.

Se alle resultaterne ved at hente analysen og bilag i boksen til højre.

Se hvordan din kommune placerer sig

  • I bilag 1: ”Sådan placerer din kommune sig” kan du finde de væsentligste resultater af analysen for hver enkelt kommune.
  • I bilag 2: ”Kommunespecifikke nøgletal” ses en række kommunefordelte tabeller med de væsentligste nøgletal i analysen.