Ledere på det kommunale ældreområde

Ældreområdet er under løbende udvikling. Fremadrettet vil der være fokus på at omstille ældreområdet hen imod en øget grad af selvbestemmelse for borgerne og frisættelse af medarbejderne. Samtidigt oplever mange kommuner mangel på faglært arbejdskraft. Det skaber et behov for at sikre attraktive arbejdspladser. Lederne spiller en central rolle i at sikre en vellykket omstillingsproces og attraktive arbejdspladser. Det er derfor relevant at sætte fokus på lederne på det kommunale ældreområde.

Indenrigs- og Sundhedsministeriets Benchmarkingenhed har undersøgt omfanget af ledere og antallet af medarbejdere pr. leder på det kommunale ældreområde på landsplan og på tværs af kommuner. Vi har også set på sammensætningen af ledere, og hvor lederne arbejder henne på ældreområdet.

I analysen har vi også set på forskellige indikatorer, som vi under ét kalder ledernes kendetegn (kønsfordeling, alderssammensætning, uddannelsesniveau, antal uddannelser og tidligere beskæftigelse), og vi har sammenholdt disse kendetegn med de tilsvarende kendetegn for medarbejderne. Analysen indeholder desuden en undersøgelse af, hvor længe lederne har været ansat på det kommunale ældreområde, hvor stor udskiftning der er blandt lederne, og hvad lederne afgår til, når de ikke længere er ansat på det kommunale ældreområde. Endeligt har vi i analysen set på ledernes sygefravær.

Analysen er finansieret af Videnscenter for værdig ældrepleje i regi af Sundhedsstyrelsen.

Hovedresultater

  • I 2023 var antallet af ledere på det kommunale ældreområde knap 3.000. Antallet af ledere har været støt stigende i de senere år og er steget med 11 procent fra 2018 til 2023. Der er næsten 26 medarbejdere for hver leder på ældreområdet. Antallet af medarbejdere pr. leder er faldet med ca. 9 pct. fra 2018 til 2023. Der er dermed kommet flere ledere til ift. medarbejdere i perioden.
  • Der er stor forskel på antallet af ledere på ældreområdet pr. 1.000 65+ årige på tværs af kommunerne. Der er også stor forskel på antallet af medarbejdere pr. leder på ældreområdet på tværs af kommunerne.
  • Flertallet af lederne på ældreområdet har en mellemlang videregående uddannelse som højeste fuldførte uddannelsesniveau. Det gjorde sig gældende for 63 pct. Vi har specifikt set på andelen af ledere med en diplom- eller masteruddannelse. 30 pct. af lederne på ældreområdet har gennemført en diplomuddannelse, mens 8 pct. har gennemført en masteruddannelse. Derudover har 5 pct. enten en akademiuddannelse, merkonom eller HD.
  • En relativt stor andel af lederne på det kommunale ældreområde har haft et kort sammenhængende ansættelsesforløb som leder. 31 pct. af lederne på ældreområdet har haft et sammenhængende ansættelsesforløb som leder på ældreområdet på højest 2 år. Lidt over 25 pct. har haft et sammenhængende ansættelsesforløb på 2-5 år, mens knap 44 pct. har haft et sammenhængende ansættelsesforløb som leder på ældreområdet på 5 år eller mere.
  • I 2023 var afgangsprocenten blandt lederne på det kommunale ældreområde 14,3 pct. svarende til, at lidt over 400 ud af de knap 3.000 ledere forlod stillingen som leder på ældreområdet på et år. En stor andel af de afgåede ledere på ældreområdet søger væk fra deres formelle lederstilling til en stilling som medarbejder i en kommune eller region.
  • Ledernes sygefravær er steget markant i de senere år. I 2018 lå ledernes gennemsnitlige sygefravær på 6,5 fraværsdagsværk pr. fuldtidsansat, mens sygefraværet efterfølgende er steget til 9,0 fraværsdagsværk pr. fuldtidsansat i 2023. Ledernes langvarige sygefravær udgør to tredjedele af ledernes samlede sygefravær på ældreområdet. Ledernes langvarige sygefravær er steget 63 pct. fra 2018 til 2023.

Se alle resultaterne ved at hente analysen og bilag i boksen til højre.

Se hvordan din kommune placerer sig

  • I bilag 1: ”Sådan placerer din kommune sig” kan du finde de væsentligste resultater illustreret i figurer for hver enkelt kommune.
  • I bilag 2: ”Kommunespecifikke nøgletal” kan du finde en række kommunefordelte tabeller med de væsentligste nøgletal fra analysen. Bilag 2 findes både i pdf-format og i Excel-format.

Offentliggjort 19-02-2025