Overgang til ungdomsuddannelse blandt elever med psykisk sygdom

Markant færre elever med psykisk sygdom kommer i gang med ungdomsuddannelse sammenlignet med elever uden psykiske sygdomme. Der er imidlertid store forskelle på tværs af kommuner, selv efter at der er taget højde for forskelle i elevsammensætningen.

Indenrigs- og Boligministeriets Benchmarkingenhed har i et ny analyse undersøgt kommunale forskelle i andel elever med psykisk sygdom, der er i gang med en ungdomsuddannelse samt kommunale forskelle i igangsættelse af segregeret specialundervisning til denne målgruppe.

For den enkelte kommune giver analysen indsigt i, hvordan den klarer sig i forhold til andre kommuner i relation til ambitionen om, at så mange unge som muligt skal tage en ungdomsuddannelse – herunder også unge med psykisk sygdom.

Hovedresultater

  • Omkring 65 pct. af 9. klasseselever med psykisk sygdom er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter afsluttet 9. klasse. Det gælder 90 pct. af eleverne uden psykisk sygdom.
  • Der er stor forskel mellem kommuner i andelen af psykisk syge elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse. Andelen varierer fra 55 pct. til 82 pct.
  • Selv efter der er taget højde for rammevilkår, er der stadig forskelle i andel psykisk syge elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse på tværs af kommunerne. Fx er andelen i én kommune 6,3 pct.-point lavere end man kunne forvente ud fra kommunens elevgrundlag, mens andelen i en anden kommune er 6,3 pct.-point højere end man kunne forvente ud fra kommunens elevgrundlag.
  • I analysen ses også nærmere på elevernes forløb efter 9. klasse. Forløbsanalysen viser fx, at blandt de psykisk syge elever, der var i gang med en erhvervsfaglig uddannelse 3 måneder efter 9. klasse er 39 pct. frafaldet efter 15 måneder.
  • Én af de indsatser, som kommunerne igangsætter til elever med psykiske problemer, er segregeret specialundervisning. Der er stor forskel mellem kommuner i andelen af psykisk syge 9. klasseselever, der har modtaget segregeret specialundervisning. Andel varierer fra 13 pct. til 48 pct. Selv efter der er taget højde for rammevilkår, er der stadig store forskelle på tværs af kommunerne.
  • Når vi ser på gruppen af elever med psykisk sygdom, der i nogle kommuner vil modtage segregeret specialundervisning og i andre kommuner ikke – dvs. såkaldte ”gråzoneelever” – kan vi ikke konkludere, om segregeret specialundervisning fører til højere eller lavere chancer for at komme i gang med en ungdomsuddannelse sammenlignet med almenundervisning.

Se alle resultaterne ved at hente analysen og bilag i boksen til højre.

Se nøgletal for din region og kommune

  • I bilag 1 ” Sådan placerer din kommune sig” kan du finde de vigtigste resultater fra analysen for hver enkelt kommune.
  • I bilag 2 ”Kommunespecifikke nøgletal” ses en række kommunefordelte tabeller med de væsentligste nøgletal i analysen.

Opdateret den 24.05.2022. I en enkel opgørelse var der fejl i landsplanstal, som er rettet. Det vedrører bilag 1, figur 3 samt bilag 2, tabel 3.

Opdateret den 16.06.2022. I analysens hovedrapport i figur 6.3 var et tal angivet forkert, som er rettet.

Yderligere analyser om børn og unge med psykisk sygdom

Analysen er en del af vores analysekompleks omkring børn i psykiatrien. Find de øvrige analyser på www.benchmark.dk