Analysen kan anvendes af regioner og kommuner som afsæt til at overveje egen praksis og organisering i forhold til behandling og indsatser til børn og unge med psykiske problemer samt til at overveje, om samarbejdet omkring børn og unge med psykiske problemer inden for og på tværs af sektorområderne kan styrkes yderligere.
Hovedresultater
- Antallet af børn og unge med psykiatrisk debut er steget fra ca. 7.500 i 2008 til ca. 10.700 i 2018. Tilbage i 2008 var det kun i 4 kommuner, at mere end 10 ud af 1.000 børn og unge havde kontakt med psykiatrien for første gang, mens dette var gældende i 44 kommuner i 2018.
- Der er indikationer på, at der over den seneste årrække er sket et skift i behandlingen af børn og unge med psykiske problemer fra mindre specialiseret behandling til mere specialiseret behandling.
- På tværs af regioner og kommuner er der forskelle på måden, den psykiatriske kontakt starter på: I Region Hovedstaden var det første møde med psykiatrien akut for næsten 24 pct. af børnene, mens det samme var gældende for 5 pct. af børnene i Region Midtjylland. Ser man på tværs af børnenes bopælskommuner, kan der konstateres store variationer inden for samme region. Der er også store forskelle på tværs af kommuner, om det er børnenes kommune eller alment praktiserende læge, der primært henviser børn og unge til det psykiatriske sygehusvæsen.
- Det er primært almen praksis, som børn og unge er i kontakt med i perioden omkring den psykiatriske debut. Omkring tidspunktet for debuten er det omkring 70 pct. af børn og unge, som også har været i kontakt med almen praksis, dog har under 10 pct. af børnene modtaget decideret samtaleterapi i almen praksis.
- Andelen, der modtager segregeret specialundervisning, stiger for alvor først et til to år efter debuten. Omkring tidspunktet for debuten i psykiatrien modtager 10 pct. af børnene segregeret specialundervisning, mens det to år efter debuten var dette gældende for lige knap 30 pct.
- I analysen har vi også undersøgt, hvilke negative hændelser på skoleområdet, der kan spores i perioden inden den psykiatriske debut, samt om der sker en forbedring i perioden efter den psykiatriske debut. En af de såkaldte ”alarmklokker”, som relevante aktører i skolen, kommunen, almen praksis og andre myndigheder kan være opmærksomme på, er elevernes trivsel i skolen. Analysen viser, at to år inden den psykiatriske debut, har disse elever en lavere trivsel end de øvrige elever, og trivslen er faldende frem til året, hvor barnet har psykiatrisk debut, hvorefter det gradvist forbedres.
Se alle resultaterne ved at hente analysen og bilag i boksen til højre.
Se nøgletal for din region og kommune
- I bilag 1 ”Sådan placerer din region sig” kan du finde de væsentligste resultater af analysen for din region.
- I bilag 2 ”Sådan placerer din kommune sig” kan du finde de væsentligste resultater af analysen for din kommune.
- I bilag 3 ”Regionspecifikke nøgletal” ses en række regionsfordelte tabeller med de væsentligste nøgletal i analysen.
- I bilag 4 ”Kommunespecifikke nøgletal” ses en række kommunefordelte tabeller med de væsentligste nøgletal i analysen.
Yderligere analyser om børn og unge med psykisk sygdom
Analysen er en del af vores analysekompleks omkring børn i psykiatrien. Tidligere har vi offentliggjort analysen ”Udviklingstendenser i forhold til børn og unge med psykiatriske diagnoser”. I maj 2021 offentliggøres analysen ”Fra barn til voksen i psykiatrien”, hvor vi undersøger, i hvilken grad børn fra psykiatrien også optræder i psykiatrien som voksne – på landsplan og på tværs af regionerne. Og i en anden kommende analyse vil vi have fokus på, hvordan børn med psykiske problemer klarer sig med hensyn til blandt andet uddannelse. Ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev her, får du direkte besked når vi offentliggør de nye analyser.
Offentliggjort 28-04-2021