I en ny analyse har Social- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed undersøgt udviklingen i udgifter og aktivitet på anbringelsesområdet fra 2013 til 2019, og sammenhængen herimellem. I analysen er der fokus på udviklingen i udgifter til anbringelser pr. 0-22 årig, aktivitetsudviklingen på området og udviklingen i enhedsudgifter pr. helårsanbragt på både landsplan og kommuneniveau. I analysen perspektiveres der også til udviklingen i udgifter og aktivitet på området for forebyggende foranstaltninger.
Analysen skal være med til at give kommunerne et udgangspunkt for egne databaserede undersøgelser af anbringelsesområdet. I analysens sidste kapitel er der derfor formuleret nogle spørgsmål til inspiration, som man som kommune kan tage udgangspunkt i.
Udvalgte hovedresultater
-
I 2019 udgjorde kommunernes udgifter til anbringelser 9,7 mia. kr., hvilket svarer til 6.380 kr. pr. 0-22 årig. I 2013 var kommunernes udgifter til anbringelser 6.712 kr. pr. 0-22 årig. Udgifterne er dermed faldet med ca. 330 kr. pr. 0-22 årig fra 2013 til 2019 svarende til et fald på 5 procent.
- Faldet i kommunernes udgifter til anbringelser pr. 0-22 årig skyldes primært, at antallet af helårsanbragte er faldet markant fra 2013 til 2019. At kommunernes udgifter til anbringelser ikke er faldet mere skyldes blandt andet, at den gennemsnitlige enhedsudgift pr. helårsanbragt i samme periode er steget.
- Selvom kommunernes udgifter til anbringelsesområdet samlet set er faldet, er der næsten ligeså mange kommuner, der har haft stigende som faldende udgifter i perioden. Analysen viser, at der ikke er nogen tydelig sammenhæng mellem kommunernes udgangspunkt og udgiftsudvikling. Der findes dermed ikke en tendens til, at de kommuner, der har øget deres udgifter til anbringelsesområdet mest, også er de kommuner, der i udgangspunktet havde de laveste udgifter til området.
- Kommunernes udgifter til anbringelsesområdet varierede fra under 3.000 kr. til næsten 20.000 kr. pr. 0-22 årig i 2019. En del af de store kommunale udgiftsforskelle på området ser ud til at skyldes variation i kommunernes rammevilkår. Herudover kan forskellene eksempelvis være et udtryk for serviceniveau og visitationspraksis.
- Andelen af helårsanbragte i plejefamilier varierede fra ca. 30 procent til lidt over 80 procent på tværs af kommunerne i 2019 med et gennemsnit på 63 procent. De resterende 37 procent var anbragt på en døgninstitution/opholdssted i 2019. Hele 74 kommuner har øget deres andel af anbragte i plejefamilier fra 2013 til 2019.
- De gennemsnitlige enhedsudgifter er markant højere for anbragte på døgninstitutioner/opholdssteder i forhold til helårsanbragte i plejefamilier. Det er derfor ikke overraskende, at der er en tendens til, at de kommuner, der har øget andelen af helårsanbragte i plejefamilier mest fra 2013 til 2019, også har reduceret udgifterne til anbringelsesområdet mest.
Se alle resultaterne ved at hente analysen og bilag i boksen til højre.
Se hvordan din kommune placerer sig
- I bilag 1: ”Sådan placerer din kommune sig” kan du finde de væsentligste resultater illustreret for hver enkelt kommune.
- I bilag 2: ”Kommunespecifikke nøgletal” kan du finde en række kommunefordelte tabeller med de væsentligste nøgletal i analysen.
Offentliggjort 02-10-2020