Kommunernes PPR-funktion er en væsentlig aktør i de enkelte kommuners samlede støttesystem for børn og unge. PPR’s lovbundne opgaver knytter sig specifikt til rådgivning i forbindelse med specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand (både i skole og dagtilbyd), men PPR bliver for eksempel også ofte nævnt som en væsentlig aktør i forhold til skoler og dagtilbuds arbejde med at forebygge mistrivsel og højt fravær hos børn og unge.
I to rapporter sætter Indenrigs- og Benchmarkingenheden et kommunalt fokus på kommunernes PPR-funktioner. I de første rapport er fokus rettet mod kommunernes indretning af PPR, idet vi kortlægger forskelle og ligheder i kommunernes organisering og styring PPR. I den anden rapport retter blikket mod de børn, der har en PPR-sag, og undersøger hvad der kendetegner børn og unge med en PPR-sag, herunder om der er forskelle mellem kommunerne. Analyserne er beskrevet enkeltvist herunder.
Kommunernes organisering og styring af PPR-funktionen
Formål
Formålet med denne analyse er at give viden om, hvordan kommunerne har organiseret og indrettet PPR, herunder hvilke forskellige styringsmæssige valg kommunerne har taget på PPR-området. I analysen ser vi blandt andet på hvilke medarbejdergrupper, der er ansat i PPR-funktionerne, hvilke opgaver PPR varetager, hvordan kommunerne fordeler PPR-psykologernes arbejdstimer på tværs af skolerne i kommunen samt hvordan PPR samarbejder med børne- og ungepsykiatrien.
Metode
Analysen tager udgangspunkt i spørgeskemabesvarelser fra PPR-ledere i kommunerne og vil have en beskrivende karakter, hvor vi undersøger mønstre og tendenser fra spørgeskemabesvarelserne. Det primære fokus er at undersøge forskelle og ligheder mellem kommunerne.
Analysen forventes at blive offentliggjort i løbet af 2. halvår af 2024.
Børn og unge med en sag ved PPR
Formål
Formålet med analysen er at give et første databaseret billede af hvad der kendetegner børn og unge, der har en sag ved PPR, herunder om der er forskel mellem kommunerne. Udover at se på børnenes og forældrenes kendetegn, vil analysen også undersøge overlappet mellem PPR og andre aktører. Fx hvor ofte har børn og unge med en PPR-sag også enten en familiesag efter Barnets Lov (tidligere Serviceloven), en psykiatrisk diagnose eller kontakt med børne- og ungepsykiatrien? Og er der forskelle mellem kommunerne?
Analysen vil have en mere eksplorativ karakter end vores klassiske analyser, og der er ikke tale om en egentlig benchmarkinganalyse. Vi kommer dog stadig til at se på forskelle mellem kommunerne, så de kommuner, der indgår i analysen, vil have mulighed for at sammenligne sin egen praksis på PPR-området med de andre kommuners. På trods af analysens eksplorative karakter er det vores forventning, at analysen vil give kommunerne ny viden om egen og andre kommuners PPR-funktion, som forhåbentlig kan bidrage til den videre dialog om kommunens PPR-indsats.
Metode
Da der ikke findes et nationalt register om, hvilke børn og unge der har en sag ved PPR, tager analysen udgangspunkt i en større dataindsamling fra de kommunale PPR-fagsystemer om, hvilke børn og unge der har en sag ved PPR. Der er således tale om data, som så vidt vides ikke tidligere er anvendt i en analyse på tværs af en større gruppe af kommuner. Dette data vil vi koble med en række oplysninger fra Danmarks Statistik om børn og forældres kendetegn, samt med kommunernes spørgeskemabesvarelser, jf. analysen ovenfor. Vi har indsamlet data fra cirka 20 kommuner.
Analysen forventes at blive offentliggjort i løbet af 2. halvår af 2024.