Kommunernes PPR-funktion har en vigtig rolle i forhold til at håndtere mange af de væsentlige opgaver på børne- og ungeområdet. PPR-medarbejderne kan for eksempel indgå i arbejdet omkring børn og unge med behov for specialundervisning, børn og unge med diagnoser samt børn og unge, der mistrives eller har højt fravær. Vi ved dog ikke meget om, hvor mange børn og unge, der har en sag ved PPR, og hvad der kendetegner dem, eller om der er forskelle på dette på tværs af kommunerne. Det vil Benchmarkingenheden undersøge i denne analyse. Vi vil fx se på børnenes alder og køn, forældrenes uddannelsesniveau samt hvorvidt børn eller forældre modtager eller har modtaget andre indsatser fra kommunen eller sundhedssystemet.
En af udfordringerne ved at lave en databaseret analyse af børn og unge med sag ved PPR er, at der ikke findes et nationalt register om, hvilke børn og unge der har en sag ved PPR. Analysen kræver derfor, at vi indgår et samarbejde med en række kommuner om levering af data fra de kommunale PPR-fagsystemer. Vi forventer, at analysen vil omhandle 20-30 kommuner.
Analysen er ikke en egentlig benchmarkinganalyse, da vi ikke regner med, at data er tilstrækkeligt ens på tværs af kommunerne til dette. Vi kommer dog stadig til at se på forskelle mellem kommunerne, så de kommuner, der indgår i analysen, vil have mulighed for at sammenligne sin egen praksis på PPR-området med de andre kommuners. I sammenligningen af kommunerne vil vi blandt andet være opmærksomme på, hvordan kommunerne har organiseret deres PPR-funktion, fx hvilke opgaver PPR varetager, og hvilke medarbejdergrupper der er ansat i PPR.
Du kan læse mere om, hvordan din kommune kan være med i analysen, her.
Formål
Formålet med analysen er at give et første databaseret billede af kommunernes PPR-funktioner. Vi vil specifikt undersøge, hvor mange børn og unge der har en sag ved PPR i løbet af et år, og hvad kendetegner dem, både samlet for kommunerne i analysen og for de enkelte kommuner. Det er desuden et formål med analysen, at undersøge, hvilke muligheder og udfordringer der er ved at bruge kommunale PPR-registreringer i en analyse, hvor vi vil sammenligne flere kommuners data.
På trods af analysens eksplorative karakter er det vores forventning, at analysen vil give kommunerne ny viden om egen og andre kommuners PPR-funktion, som forhåbentlig kan bidrage til den videre dialog om kommunens PPR-indsats.
Metode
Analysen er kvantitativ og tager udgangspunkt i en større dataindsamling fra de kommunale PPR-fagsystemer om, hvilke børn og unge der har en sag ved PPR. Dette data vil vi koble med en række oplysninger fra Danmarks Statistik om børn og forældres kendetegn.
Vi vil desuden indsamle spørgeskemabesvarelser fra de deltagende kommuner, hvor vi spørger til forskellige organisatoriske forhold omkring PPR. Spørgeskemabesvarelserne skal sikre, at vi kan lave nogle mere kvalificerede sammenligninger af kommunerne, dog uden at lave en egentlig benchmarkinganalyse.
Analysen forventes offentliggjort i 2. halvår af 2024.