Unge uden uddannelse eller beskæftigelse (2019)

Andelen af unge uden uddannelse eller beskæftigelse - unge i den såkaldte ”restgruppe” - er høj i en række kommuner. I 2017 var knap 48.000 unge imellem 15 og 24 år i restgruppen på landsplan.

Benchmarkingenheden har d. 09-01-2023 lavet en ny analyse om unge uden uddannelse eller beskæftigelse. Find analysen her.

I analysen opgøres andelen af unge i restgruppen i 2017 og andelen der blev løftet ud af restgruppen fra 2016 til 2017 i de forskellige kommuner. Herudover gives en detaljeret karakteristik af de unge i restgruppen. For at kvalificere analyseresultaterne yderligere er der desuden udarbejdet et inspirationskatalog med konkrete tiltag til kommunernes videre arbejde med at nedbringe antallet af unge i restgruppen.

Udvalgte hovedresultater - Unge i restgruppen

  • På landsplan var 7 procent af de unge imellem 15-24 år i 2017 en del af restgruppen, dvs. unge uden uddannelse eller beskæftigelse. I 2012 udgjorde restgruppen 7,6 procent, og der er således sket et lille fald på 0,6 procentpoint på 5 år.  På kommunalt plan varierede andelen af unge i restgruppen betydeligt fra 4,3 procent til 13,6 procent i 2017.
  • Når der tages højde for rammevilkår er forskellene stadig betragtelige mellem kommunerne. De 10 kommuner, der klarer sig bedst, har i gennemsnit 1,4 procentpoint færre i restgruppen, end man kunne forvente på baggrund af deres rammevilkår. Omvendt har de 10 kommuner, der klarer sig dårligst, i gennemsnit 2,4 procentpoint flere i restgruppen. Det lyder måske ikke af store forskelle, men skal ses i lyset af, at andelen jf. ovenfor, varierer imellem 4,3 og 13,6 procent.
  • De unge i restgruppen er overrepræsenteret i statistikken i forhold til kriminalitet, psykisk sygdom, sociale foranstaltninger og misbrug sammenlignet med alle unge, og en større andel af de unge i restgruppen har flere af disse problemstillinger på samme tid. Unge i restgruppen er desuden også hyppigere brugere af sundhedsydelser. Der er dermed tale om en gruppe af unge med komplekse problemstillinger.
  • Ser man alene på de 18-24 årige i restgruppen, viser analysen, at 36,5 procent af disse unge har været i restgruppen i mindst 3 år (2017, 2016 og 2015). 9,8 procent er vendt tilbage til restgruppen i 2017, efter at have været i restgruppen i 2015 - men ikke i 2016. 

 Udvalgte hovedresultater - Overgang fra restgruppen

  • Af de unge, der var i restgruppen i 2016, var 44,2 procent ikke længere i restgruppen i 2017. Denne andel anses for at være blevet løftet ud af restgruppen og over i uddannelse eller beskæftigelse. Imellem 2015 og 2016 blev 45,7 procent løftet ud af restgruppen, og der er således sket et lille fald i andelen, der løftes ud.
  • De 10 kommuner der klarer sig bedst, når der er taget højde for rammevilkår, løfter i gennemsnit 7,2 procentpoint flere unge ud af restgruppen, end man kunne forvente på baggrund af deres rammevilkår. Omvendt løfter de 10 kommuner, der klarer sig dårligst, i gennemsnit 5,7 procentpoint færre ud af restgruppen.
  • De unge, der forlader restgruppen, overgår primært til uddannelse. Det gør sig således for gældende for 76,7 procent af de unge imellem 15-24 år. Tendens er særligt udtalt for de 15-17 årige, hvor over ni ud af ti overgår til uddannelse. Andelen der overgik til uddannelse varierer på kommunalt plan fra 51 procent til 82 procent.
  • Analysen viser desuden at deltidsbeskæftigelse, afsluttet produktionsskoleforløb mellem opgørelsestidspunkterne og kursusdeltagelse alt andet lige øger sandsynligheden for, at den unge løftes ud af restgruppen. Ligeledes påvirker et højt karaktergennemsnit og lavt fravær i folkeskolens udskoling sandsynligheden for at forlade restgruppen positivt. 
  • Analysen indikerer, at tid i restgruppen kan have en betydning for overgang fra restgruppen. Ca. 30 procent af de unge, der var i restgruppen i både 2015 og 2016 blev løftet ud af restgruppen fra 2016 til 2017. Til sammenligning var det ca. 50 procent af dem, der kun var i restgruppen i 2016.
  • Epinion har på vegne af Økonomi- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed undersøgt, hvordan en række af de kommuner, der klarer sig bedst i benchmarkinganalysen, arbejder med området. På den baggrund præsenteres 24 konkrete tiltag, som den enkelte kommune kan lade sig inspirere af i det videre arbejde med restgruppen. Der er blandt andet fokus på, hvordan man kan sikre en tværgående og helhedsorienteret indsats overfor de unge.

Se alle resultaterne ved at hente analysen og bilag i boksen til højre.

Se hvordan din kommune placerer sig

  • I bilag 1: "Sådan placerer din kommune" sig finder du centrale resultater for hver enkelt kommune.
  • I bilag 2: "Kommunespecifikke nøgletal" præsenteres en række tabeller med nøgletal på kommuneniveau.

 

Offentliggjort 12-03-2019