Social– og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed har i denne analyse undersøgt arbejdsmarkedstilknytningen blandt 30 til 64-årige ikke-vestlige indvandrerkvinder med mindst 10 års opholdstid og som tidligst er indvandret som 18 årig. I analysen undersøges andelen i beskæftigelse eller uddannelse. Derudover undersøges andelen af ikke-vestlige indvandrerkvinder på offentlig forsørgelse, som er langvarigt offentligt forsørget.
Hovedresultater – Andelen i beskæftigelse eller uddannelse
- På landsplan er ca. 60 procent af de ikke-vestlige indvandrerkvinder i analysen enten i beskæftigelse eller uddannelse i januar 2019. I 2014 var knap 55 pct. af kvinderne i beskæftigelse eller uddannelse og der er således sket en stigning i på ca. 6,5 procentpoint på 5 år. På kommuneniveau varierer andelen i beskæftigelse fra 48,3 procent til 80,0 procent.
- Selv når der tages højde for kommunernes rammevilkår er der stadig betydelige forskelle mellem kommunerne. De 10 kommuner, der placerer sig bedst i analysen, har i gennemsnit 5,0 procentpoint flere i beskæftigelse eller uddannelse end man kunne forvente på baggrund af deres rammevilkår. Omvendt har de 10 kommuner, der placerer sig dårligst, i gennemsnit 5,1 procentpoint færre i beskæftigelse eller uddannelse end man kunne forvente på baggrund af deres rammevilkår.
Hovedresultater – Andel langvarigt offentligt forsørget
- På landsplan er omkring en fjerdedel af de ikke-vestlige indvandrerkvinder i analysen offentligt forsørget i januar 2019. Heraf havde knap 70 procent modtaget offentlig forsørgelse størstedelen af de seneste tre år og er derfor langvarigt offentligt forsørget. På kommuneniveau varierer andelen langvarigt offentligt forsørget fra 29,6 procent til 79,3 procent.
- Når der tages højde for kommunernes rammevilkår er der også her stadig betydelige forskelle mellem kommunerne. De 10 kommuner, der placerer sig bedst i analysen, har i gennemsnit 10,3 procentpoint færre på langvarig offentlig forsørgelse end man kunne forvente på baggrund af deres rammevilkår. Omvendt har de 10 kommuner, der placerer sig dårligst, i gennemsnit 9,6 procentpoint flere på langvarig offentlig forsørgelse end man kunne forvente på baggrund af deres rammevilkår.
- Siden 2014 er der sket stigning i tilknytningen til beskæftigelse eller uddannelse, hvilket også modsvares af et fald på omtrent 8,5 procentpoint i andelen, der er offentligt forsørget siden 2014. Til gengæld er der over samme periode været en stigning i andelen af ikke-vestlige indvandrerkvinder på offentlig forsørgelse, som er langvarigt offentligt forsørget på knap 5 procentpoint.
Ikke-vestlige indvandrerkvinder på førtidspension
- 20 procent af de 30 til 64 årige ikke-vestlige indvandrerkvinder, der har mindst 10 års opholdstid og som tidligst er indvandret som 18 årig, er på førtidspension. På kommuneniveau varierer andelen fra 6 procent til 40 procent. I ovenstående analyser er kvinderne på førtidspension ekskluderet. En delanalyse viser, at eksklusionen af kvinder på førtidspension ikke ændrer ved det generelle billede af, hvordan kommunerne klarer i forhold til andelen i beskæftigelse eller uddannelse og det samme gælder i forhold til andelen, der er langvarigt offentligt forsørget.
Se alle resultaterne ved at hente analysen og bilag i boksen til højre.
Se hvordan din kommune placerer sig
- I bilag 1: "Sådan placerer din kommune sig” finder du centrale resultater for hver enkelt kommune.
- I bilag 2: "Kommunespecifikke nøgletal" præsenteres en række tabeller med nøgletal på kommuneniveau.
Offentliggjort 27-10-2020