Kommunernes udgifter til administration og ledelse i 2020

Indenrigs- og Boligministeriets Benchmarkingenhed har opdateret hovedresultaterne og de vigtigste nøgletal fra enhedens tidligere administrationsanalyser med nyeste data for 2020. Hovedresultaterne er beskrevet i et kort analysenotat, mens det i bilagene er muligt at finde nye figurer for hver enkelt kommune og tabeller med de mest centrale nøgletal kommunefordelt.

Kommunerne bruger hvert år over 50 mia. kr. på administration og ledelse. Udgifterne til administration og ledelse er dermed en væsentlig udgiftspost i kommunerne. Det er derfor relevant at følge kommunernes udgifter til netop administration og ledelse tæt.

Formålet med opdateringen er at give kommunerne mulighed for at følge sin egen udvikling løbende. Derfor er det også vores ambition, at vi løbende vil lave lignende opdateringer fremadrettet.

Ligesom i vores to tidligere administrationsanalyser er der fokus på kommunernes samlede administrationsudgifter, og udgifterne til de fire administrationstyper: Administrative støttefunktioner og chefer, myndighedspersonale, decentrale ledere og øvrige administrationsudgifter udover løn. Vi anvender samme opgørelsesmetode som hidtil, hvor kommunernes udgifter til administration og ledelse opgøres efter kombinationsmetoden. Her er personaletal den primære datakilde, der suppleres med regnskabstal.

3 centrale konklusioner fra analysenotatet

I 2020 udgjorde kommunernes samlede udgifter til administration og ledelse 54,0 mia. kr. Det svarer til 9.261 kr. pr. indbygger. Fra 2019 til 2020 er der sket en stigning i udgifterne pr. indbygger til administration og ledelse på 1,5 procent. Det svarer til en stigning på i alt 0,9 mia. kr. På kommuneniveau har 71 kommuner haft stigende udgifter pr. indbygger til administration og ledelse fra 2019 til 2020. Heraf har 23 kommuner øget udgifterne med mindst 4 procent.
Benchmarkingindikatoren for kommunernes samlede administrationsudgifter i 2020 viser, at der fortsat er stor forskel på kommunernes administrationsudgifter, selvom der tages højde for forskelle i rammevilkår. Det gælder både for kommunernes samlede administrationsudgifter og for udgifterne til henholdsvis administrative støttefunktioner og chefer, myndighedspersonale og decentrale ledere.
Generelt er det de samme kommuner, som i vores foregående analyser, der har enten høje eller lave administrationsudgifter. Der er dog visse bevægelser i rangeringen af kommunerne i 2020 i forhold til 2019. Der er flere eksempler på kommuner, der fx rykker fra den midterste tredjedel til den bedste tredjedel og omvendt.

Se alle resultaterne ved at hente analysenotatet og bilag i boksen til højre.