I dag opgøres nationale nøgletal om skolernes udgifter kun på kommuneniveau. I et nyt metodeudviklingsprojekt har Social- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed undersøgt mulighederne for at lave en udgiftsindikator på skoleniveau. En udgiftsindikator på skoleniveau vil eksempelvis kunne anvendes i benchmarkinganalyser og give både kommuner og skoler interessant viden om egen og andres skoledrift.
Når der ikke allerede findes et nationalt nøgletal for skolernes udgifter pr. elev på skoleniveau skyldes det forskellige udfordringer. I metodeudviklingsprojektet er betydningen af disse udfordringer undersøgt for forskellige udgiftsafgrænsninger; skolernes totale nettodriftsudgifter pr. elev, skolernes totale lønudgifter pr. elev og skolernes undervisningsrelaterede lønudgifter pr. elev.
De tre udgiftsindikatorer er belyst i tre dele:
- Det er for det første undersøgt, om det er muligt at koble skolernes udgiftsdata med data om skolernes elevtal, herunder hvilken arbejdsbyrde, der er forbundet med denne koblingsproces.
- Dernæst er hver af udgiftsindikatorenes sammenlignelighed på tværs af skolerne undersøgt.
- Afslutningsvist er udgiftsindikatorernes validitet undersøgt i en empirisk analyse.
Metodeprojektet viser, at man får den mest sammenlignelige udgiftsindikator, hvis den afgrænses til skolernes undervisningsrelaterede lønudgifter pr. elev, dvs. lønudgifter til lærere, pædagoger og børnehaveklasseledere.
Udgiftsindikatorens fokus på de undervisningsrelaterede lønudgifter betyder, at den kun egner sig til analyser med det undervisningsnære fokus. Til gengæld er udgiftsindikatoren ikke påvirket af sammenlignelighedsudfordringer på tværs af skolerne i samme grad som de bredere afgrænsede udgiftsindikatorer.
De undervisningsrelaterede lønudgifter pr. elev kan enten opgøres med løndata fra KRL (Kommunernes og Regionernes Løndatakontor) eller med personale- og ressourcedata fra Børne- og Undervisningsministeriet. Med KRL-data kræver det dog en delvis manuel proces at koble udgiftsdata og elevdata på skoleniveau. I metodenotatet beskrives fordele og ulemper ved at anvende hver af de to datakilder til en indikator for undervisningsrelaterede lønudgifter pr. elev.
Du kan finder metodenotatet samt tilhørende bilag her