Udbygning af det kommunale sundhedsvæsen

Sundhedsvæsnet har i de seneste mange år arbejdet hen imod, at patienter via bl.a. kommunale indsatser i højere grad behandles, plejes og rehabiliteres uden sygehusindlæggelse. I denne analyse undersøger Indenrigs- og Boligministeriets Benchmarkingenhed, hvor langt landets kommuner er kommet med udbygningen af det kommunale sundhedsvæsen. Er der forskelle mellem kommunerne, og hvilke faktorer kan forklare de kommunale forskelle? Og hvilke konkrete sundhedsopgaver varetages i kommunerne og af hvilke personalegrupper?

Antallet af ældre vil stige markant i de kommende år, hvilket udgør en central udfordring for ældre- og sundhedsområdet. Som en del af svaret på denne udfordring har sundhedsvæsnet i de seneste mange år arbejdet henimod, at borgerne i højere grad behandles, plejes og rehabiliteres kommunalt uden sygehusindlæggelse.

Med dette som afsæt vil Indenrigs- og Boligministeriets Benchmarkingenhed i denne analyse undersøge udbygningen af det kommunale sundhedsvæsen. I analysens første del er fokus på personalekapaciteten i kommunerne, hvor antallet af sundhedsfagligt personale pr. 1000 65+-årige samt personalesammensætningen undersøges. Er der kommunale forskelle i omfanget af sundhedsfagligt personale, selvom der tages højde for rammevilkår? Hvad kan forklare disse forskelle? Og hvad har udviklingen været?

I analysens anden del vil vi forventeligt forsøge at komme dybere ned i hvilke konkrete sundhedsopgaver, der varetages i kommunerne, og hvordan de varierer på tværs af kommunerne. Det vil gøre os klogere på, om der på tværs af kommunerne er forskel på, hvilke konkrete opgaver de kommunale sundhedsansatte varetager. Herudover vil denne del forventeligt afdække kommunale forskelle i intern arbejdsdeling mellem eks. sygeplejersker og SOSU-assistenter.

Formål

Formålet med analysens første del er at give ny viden omkring, hvor langt de danske kommuner er med udbygningen af det kommunale sundhedsvæsen målt gennem personalekapacitet, samt hvilke faktorer der har betydning for dette. Herudover er formålet med analysens anden del at afdække hvilke konkrete sundhedsopgaver, der varetages i kommunerne samt af hvilke personalegrupper.

Metode

Analysens første del er kvantitativ og tager udgangspunkt i registerdata fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (KRL) og Danmarks Statistik. Analysens anden del undersøges enten gennem kvalitative interviews eller en spørgeskemaundersøgelse.

Analysen forventes offentliggjort i 2. halvår af 2021.

Kontakt

Nichlas Nielsen Broch-Lips

S: Fuldmægtig