Børns sproglige niveau ved skolestart

Alle dagtilbud skal understøtte udviklingen af børns sprog og kommunikation. I denne analyse undersøger Indenrigs- og Boligministeriets Benchmarkingenhed, hvordan kommunerne løfter denne opgave. Er der forskel på børnenes sprogvurderingsresultater i starten af børnehaveklassen på tværs af kommunerne, når der er taget højde for forskelle i kommunernes rammevilkår? Og ser det ud til, at kommunale prioriteringer og strategier på dagtilbudsområdet har betydning for børnenes sproglige niveau?

I Danmark, hvor næsten alle børn går i dagtilbud frem mod skolestart, har dagtilbuddene en væsentlig rolle i forhold til børnenes sproglige udvikling. Selvom alle børn skal sprogvurderes ved skolestart, ved vi dog meget lidt om, hvordan dagtilbuddene lykkes med denne opgave. Det skyldes blandt andet, at der ikke findes tilgængelige nationale registerdata med børnenes sprogvurderingsresultater.

Indenrigs- og Boligministeriets Benchmarkingenhed har imidlertid fået mulighed for at lave en analyse af sprogvurderingsresultaterne fra cirka 60 kommuner, der anvender samme sprogvurderingsmateriale og it-understøttelse. Vi kan derfor for første gang lave en bred analyse af børns sproglige niveau ved skolestart. I analysen vil vi desuden undersøge, om der er forskelle på børnenes sproglige niveau på tværs af kommunerne, når der er taget højde for forskelle i kommunernes rammevilkår.

Vi ved fra en af vores tidligere analyser, at det er forskelligt hvor meget og hvordan de kommunale forvaltninger involverer sig i dagtilbuddenes arbejde med børnenes sproglige udvikling. I denne analyse vil vi undersøge, om der er sammenhæng mellem blandt andet disse kommunale prioriteringer og strategier på dagtilbudsområdet og børnenes sproglige niveau ved skolestart. Klarer børnene sig for eksempel bedre i de kommuner, der valgte at sprogvurdere alle børn som 3-årige?

Formål

Formålet med analysen er at give kommunerne ny viden om, i hvilken grad de lykkes med arbejdet omkring børns sproglige udvikling i dagtilbudsårene. Det gør vi ved at sammenligne kommunernes sprogvurderingsresultater, når der er taget højde for forskelle i kommunernes rammevilkår. Hvis muligt vil analysen desuden give inspiration til, hvilke forhold der ser ud til at have positiv sammenhæng til børnenes sproglige udvikling.

Metode

Analysen er kvantitativ og tager udgangspunkt i børnehaveklasseelever, der har gennemført en sprogvurdering med sprogvurderingsmaterialet ”Sprogvurdering 3-6”. Analysen omhandler derfor cirka 60 kommuner. Børnenes sprogvurderingsresultater kobles med relevante rammevilkår samt policy-variable fra tilgængelige registre fra Danmarks Statistik. I analysen anvender vi desuden datagrundlaget fra vores analyse af kommunernes arbejde med sprogudvikling på dagtilbudsområdet, som vi offentliggjorde i maj 2020.

Analysen forventes offentliggjort i 2. halvår af 2021.

Kontakt

Marianne Møller Sørensen
Fuldmægtig